Gennem vores forlag ønsker vi at udgive bøger og publikationer som

formidler viden, metoder, værktøjer og teori i relation til vores forretningsområder
bidrager til at uddanne vores kunders ledere og medarbejdere i vores fælles projekter
spreder viden til virksomheder og organisationer og inspirerer til ny udvikling og læring.


På nuværende tidspunkt tilbyder KMP+Forlag bøger og publikationer indenfor: Mentor+ og Lean+.


MENTOR+

Bog: Mentor+Guiden
af Kirsten M. Poulsen, KMP+Forlag, 240 sider, ISBN 978-87-992334-0-3

Mentor+ GuidenDenne bog blev udgivet i februar 2008 og er en omfattende guidebog for mentorer og mentees, som omhandler både mentorskabets form og dynamik samt det potentielle udbytte for mentorer og mentees.

Bogen er struktureret omkring mentorskabets faser: forberedelse, etablering, læring og afslutning. I hvert afsnit beskrives det grundlæggende indhold i fasen efterfulgt af teori, værktøjer og metoder for at gå dybere i mentorskabet. Bogen er tænkt som en inspiration til den nye mentor, som har brug for grundlæggende definitioner af mentorskabet samt for at afklare udbytte ved at påtage sig mentorrollen. Samtidigt giver bogen nye mentees indsigt i, hvordan mentor/mentee-samarbejdet fungerer, samt hvordan man kan forberede sig til at indgå i denne læringsproces.

Bogen indeholder også information, teori og modeller for mere erfarne mentorer, som ønsker at gå i dybden omkring mentorskabets dynamik samt lære om, hvorledes man støtter succesfulde læringsprocesser. Bogen bliver således også en inspiration til lederen, som er interesseret i talentudvikling i forhold til egne medarbejdere.

Bogen indeholder 4 historier fortalt af mentorer og mentees fra Danmark og Norge. Her beskriver de deres motivation for at indgå i mentor/mentee-samarbejdet, samt hvad de har lært igennem processen.

For mentorprogramansvarlige indeholder bogen information om supervision og kvalitetssikring af mentor/mentee-parrenes samarbejde. Desuden indeholder bogens appendikser information om resultaterne fra Mentor+Undersøgelsens evaluering af en række mentorprogrammer samt om brancheforeningen EMCC, European Mentororing & Coaching Council.

Læs uddrag af Mentor+Guiden, anmeldelser i pressen samt anmeldelse af Sofie Plenge, Bibliotekarforbundet.

Bogen kan købes direkte fra KMP+Forlag, telefon 39 76 12 32.

Pris: DKK 375,00 incl. moms.
Ekspeditionsomkostninger DKK 75,00. 

Pris i Norge: NOK 330 i Norge (hvor bøger er momsfri).
Hertil lægges forsendelsesomkostninger. 

Kontakt gerne KMP+Forlag, hvis I er interesseret i et større antal bøger, så vi kan diskutere den mest optimale forsendelsesform.

Bogen er desuden til salg hos Center for Ledelse, står på hylderne hos udvalgte boghandlere samt kan købes via netboghandelen. 


Skræddersyede mentor-guidebøger
KMP+ skræddersyer mentor-guidebøger i samarbejde med vores kunder og baseret på vores erfaring med at uddanne mentorer og mentees samt med at implementering mentorprogrammer.

Sammen med den ansvarlige for mentorprogrammet arbejder vi med at inkludere virksomhedsinformation i guidebøgerne for således at sikre, at mentorprogrammet sætter i den rette strategiske sammenhæng i organisationen. Vi tilpasser indholdet til organisationens kultur og værdier, og vi sikrer, at det bliver en praktisk guidebog med værktøjer, modeller, checklister og anbefalinger til, hvordan mentor/mentee-parrene kan skabe det bedst mulige samarbejde.

En skræddersyet guidebog sikrer således

læring og udvikling for mentorer og mentees, og
fælles forståelse for mentorprogrammets formål og indhold i organisationen.

Kontakt KMP+ for mere information.


LEAN+

Teambaset LeanTM Manual & Mini-manual
Teambaseret Lean er et KMP+ produkt, som hjælper organisationer til optimering af arbejdsprocesser gennem involvering af de medarbejdere, som indgår i disse arbejdsprocesser. Teambaseret Lean manualen indeholder en introduktion til Lean med beskrivelse af roller og ansvar for alle interessenter i processen. Den indeholder en detaljeret beskrivelse af de 6 trin i processen samt anbefaling til, hvilke værktøjer det er relevant at anvende i de forskellige trin; og naturligvis et afsnit med instruktion til alle værktøjerne.

Manualen anvendes til uddannelse af ledere, Lean facilitatorer og Lean procesejere. Lean gruppemedlemmer kan enten anvende den komplette manual eller anvende mini-manualen, som kun indeholder introduktionen til Lean samt beskrivelse af de 6 trin.

Manual og mini-manual sælges kun i forbindelse med gennemførelse af Lean-projekter. 

Kontakt KMP+ for mere information.

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 16. marts 2010